Tillykke til ULF Køge Kreds bestyrelse med Handicapprisen 2024!
27. februar 2025

Mange kommuner uddeler hvert år en handicappris til en organisation, forening eller projekt der har udmærket sig igennem året på handicapområdet.
I år var det så ULF´s Bestyrelse i Køge Kreds der vandt Køge kommunes handicappris 2024.
ULF Køge Kreds har tidligere været nomineret 3 gange til prisen, men fik den så endeligt i 2024.
Køge kommune begrunder at prisen i 2024 gik til ULF Køge kreds bestyrelse således:
”ULF bestyrelsen brænder for at skabe øget opmærksomhed om de udviklingshæmmede livsvilkår i Køge Kommune. Det gør de bl.a. ved at være synlige til offentlige arrangementer, som fx Køge festuge, arrangere kurser og skabe opmærksomhed om de udviklingshæmmedes behov i lokalsamfundet. De samarbejder også med politiet, med LEV og med udsatterådet… Alle har noget at bidrage med – og ULF bestyrelsen gør i den grad en forskel!”
ULF ønsker Køge Kredsens bestyrelse tillykke med prisen og de 10.000 kr. der følger med.